Women who createEt ambassadør og community netværk for kvinder inden for bolig, DIY, renovering, design og håndværk, bygget omkring microcement, men drevet af fællesskabet.
CONTEC COLLECTIVE er et fællesskab, hvor kvinder kan inspirere hinanden, dele projekter, skabe content sammen med Contec og møde andre relevante profiler.
Inspiration og relationer: et fællesskab, hvor medlemmerne finder hinanden på tværs af DIY, design og håndværk.
Projekter og erfaringer: del dine projekter, og få feedback fra kvinder med samme passion.
Content med Contec: skab autentisk indhold sammen, ikke for os.
Produkter og først adgang: prøv nye produkter, farver og idéer før alle andre.
Contec har allerede en stærk platform. Det betyder, at vi ikke kun kan tilbyde produkter, vi kan også tilbyde eksponering til profiler, der ellers aldrig ville komme i nærheden af et publikum som vores.
Det vigtigste er, at personen passer til Contec og kan skabe interessant og troværdigt indhold. En profil med 4.000 engagerede følgere kan være mindst lige så værdifuld som en med 50.000.
Contec produkter til relevante projekter: microcement, sealer, farver og værktøj.
Medlemmer og deres projekter præsenteres på Contec's egne kanaler.
"Meet our Ambassador"Invitation til særlige Contec events og workshops hele året.
Mød andre kvinder inden for bolig, DIY, design og håndværk.
Test nye produkter, farver og idéer, før de lanceres.
Mulighed for større betalte samarbejder og kampagner, når det er relevant.
Det skal aldrig være "her får du gratis microcement, hvis du laver et opslag". Det skal være: "Jeg har lyst til at være en del af det her."
En dag hos Contec med rundvisning, microcement workshop, frokost, inspiration, networking og content creation.
Vi præsenterer løbende medlemmer og deres projekter på vores Instagram med omkring 30.000 følgere.
Vi udvælger et spændende projekt og følger det fra før til efter, fra første tanke til færdigt resultat.
Et udpluk af opslag fra @contec_coating: samarbejder, projekter og events vi allerede har skabt sammen med kvinder i universet.
Ikke alt skal være en syvtimers dag. Netværket får forskellige formater, små og store, formelle og helt uformelle.
Lær om Contec Coating: produkterne, farverne og hvordan de bruges på forskellige overflader. Hands on og konkret.
Drinks, mad, networking og én inspirerende gæst. Meget uformelt.
Prøv Contec Coating selv: grunding, lag, struktur og finish på et sample, du tager med hjem. Hands on og konkret.
Drinks, mad, networking og én inspirerende gæst. Meget uformelt.
Foto, video, reels og produktcontent. Lær også at bruge værktøjerne, bl.a. AI værktøjer.
"I dag besøger vi Saras renovering af hendes gamle hus." Alle får rundvisning, og det giver fantastisk content.
Én gang om året samler vi alle: workshop, middag, inspiration og networking. Højdepunktet i kalenderen.
Hver ambassadør må én gang om året invitere én kvinde, som hun synes burde være en del af netværket. Community'et vokser organisk, og skaber en følelse af at finde hinanden, i stedet for at Contec sidder og udvælger influencere.
En lukket Facebook gruppe, hvor medlemmerne hjælper hinanden, deler erfaringer og arbejder på at udvide netværket mellem events:
Vi går i luften med Founding Day i januar 2027. Mellem arrangementerne holder vi liv i gruppen via Instagram og community, ved løbende at dele medlemmernes projekter på kanalen med 30.000 følgere.
Vi behøver ikke starte stort. Tværtimod: Vi starter med 20 nøje udvalgte kvinder, der bliver vores Founding Members, og er med til at forme konceptet.
Navn og visuel retning, hvem vi ønsker som medlemmer, hvad vi tilbyder, og en enkel ambassadøraftale.
De første 20 udvælges og kontaktes personligt. Konceptet præsenteres, og vi samler deres feedback.
CONTEC COLLECTIVE præsenteres på Instagram, de første medlemmer præsenteres, første event afholdes og "Meet the Ambassador" starter, klar til januar 2027.
Efter 3 til 6 måneder evaluerer vi: Hvad fungerer? Hvilket content skaber mest værdi? Skaber det trafik og salg? Skal netværket udvides?
En CONTEC COLLECTIVE DAY med 20 kvinder. Her er dagen, time for time.
Kaffe, croissanter og juice, ikke en lang præsentation fra starten. Og små kort med spørgsmål, der får samtalen i gang: Hvad arbejder du på lige nu? Hvad drømmer du om at renovere? Hvad er dit bedste DIY projekt?
10 til 15 minutter om hvorfor vi har startet det, hvad vi håber at skabe, og hvad medlemmerne får ud af det. Vigtigst: "Vi vil gerne have jeres input til, hvad netværket skal være."
Produktionen, råvarer, farver, kvalitetskontrol og lager. Historien om produktet bag Instagram billederne, og faktisk spændende content.
Hands on: "Create your own Contec sample". Alle prøver grunding, første lag, struktur, farve og finish på en lille plade, som de tager med hjem.
Ingen program. Bare god frokost og tid til at snakke. Det er her, netværket begynder at opstå.
Én spændende gæst fortæller sin historie, ikke som foredrag, men som samtale: Hvordan turde du gå selvstændigt? Hvad har været svært? Hvad ville du ønske, du havde vidst?
Fire små stationsområder: Produkt (farver, produkter, værktøj), Before/After (film en mockup væg), Reels ("Sådan gør jeg" og før/efter) og Portrait, så alle går hjem med professionelt materiale til deres egne profiler.
To personer, fem minutter, derefter skifter man. Spørgsmålet: "Hvad kan du, som de andre i rummet måske får brug for?" Pludselig opdager de, at de kan hjælpe hinanden.
Alle får 60 sekunder: "Det her projekt drømmer jeg om at lave." Contec vælger derefter 1 til 2 projekter, vi følger, og skaber CONTEC PROJECT OF THE QUARTER.
Alle får et CONTEC COLLECTIVE KIT: farvekort, lille produktprøve, merchandise, notesbog og en rabatkode. Og så siger vi: "Det her er kun begyndelsen."
Vi inviterer løbende nye kvinder i netværket, via "Bring a Woman" og direkte ansøgninger. Fortæl os, hvem du er, og hvad du skaber.